Reservedele Austin Healey

Austin Healey blev grundlagt i 1952 grundet en sammenlægning af de to virksomheder British Motor Corporation, Austin Division, og Donald Healey Motor Company. Austin Healey er en sportsbil-producent, som desværre endte deres produktion af biler i 1972. På bare 20 år formåede virksomheden at designe og producere fire forskellige modeller, som hver især har mellem 3-5 generationer. Alle modellerne er sportsvogne, og flere af dem er da også kendt indenfor racerkørerverdenen.

Den første model, som kom på markedet var, Austin-Healey 100, som blev produceret fra 1953-1956. I 1956 blev Austin-Healey 100 erstattet af Austin-Healey 100-6, som er en tosædet roadster, der blev produceret frem til 1959. I 1959 kom en ny model på markedet, som endte med at erstatte Austin-Healey 100-6. Denne model er kendt som Austin-Healey 3000, og dette er den mest ikoniske er Austin Healeys modeller. Denne model findes i udgaverne tosædet eller firesædet roadster eller convertible. De tre overnævnte modeller er kendt som ” The big Healey”, hvor den sidste og fjerde model Austin-Healey Sprite er en lille åben sportsvogn, tosædet roadster. Denne model blev designet og produceret fra 1958-1971.

Austin Healeys sportsbilmodeller er også kendt indenfor popkulturen. Austin Healey 3000 var blandt andet med i filmen Transformers, hvor Sam Witwicky’s far, Ron, ejer denne model. Derudover er der også en Austin Healey model med i Netflix serien ”comedians in cars getting coffee”. Austin Healey er et ikonisk bilmærke, som er kendt for deres lækre design og høje kvalitet af sportsvogne.